RESERVATION OG KØB AF HVALP

Kunne du tænke dig, at købe en Jack Russell Terrier hvalp hos os?

Hvis Ja, så tager du kontakt til os, og vi aftaler et tidspunkt, hvor du kan komme på et ganske uforpligtende besøg hos os, så vi kan få os en lille hundesnak.

Efter besøget kan du så tage stilling til om du vil skrives på vores hvalpeliste, som er ganske uforpligtende for begge parter.

Når vi får eller har fået hvalpene, så tager vi kontakt til de mulige hvalpekøbere, som står på vores hvalpeliste. Vi undersøger, hvorvidt de som står på hvalpelisten stadig er interesseret. Længst stående på hvalpelisten bliver kontaktet først.

Når hvalpene har nået en alder på 4-5 uger, da er det tid for et besøg. Efter et informativt besøg beslutter man sig for, og tage stilling til om man vil reservere en hvalp.

Reservation af  hvalp

Ved reservation af en hvalpe betaler man et reservationsgebyr på 3000,00 kr., som modregnes hvalpens pris på 12.000 kr.
Hvis man fortryder efter, at man har betalt reservationsgebyret, så tilbage betales reservationsgebyret ikke.

Man reservere ikke en bestemt hvalp, og vi forbeholder os altid ret til første valg, og til fordelingen af hvalpene, som først sker i 7. leveuge.
Den sene fordeling sker af hensyn til hvalpenes udvikling. Da det er vigtigt at hvalpen passer bedst muligt ind i dens kommende familie.
Vi prøver dog altid, at imødekomme købers ønske, hvis det er muligt.

Alle hvalpe fra Haus Hesselbjerg sælges som familie hunde.

Ingen hvalpe forlader Haus Hesselbjerg før de er fyldt 8 uger.

Underskrivning af købsaftale og afhentning af hvalp

Når hvalpene er blevet 8 uger, så er de klar til at fortsætte deres forhåbentlig lange hundeliv hos den nye familie.
Det er også på dette tidspunkt der skrives under på den endelige købsaftale.
Se her eksempel på Dansk Kennel Klubs Købsaftale.

Hvis du vil læse mere om, hvad man får, når man køber hvalp hos Kennel Haus Hesselbjerg, så læs menupunktet: Hvalpepakken

Har ovenstående skabt flere spørgsmål end svar, så er du altid velkommen til at kontakte os eller læse vores FAQ/Ofte Stillede Spørgsmål.

Hvad forventer og ønsker Kennel Haus Hesselbjerg’s af sine hvalpekøbere.

Vi forventer, at du som kommende hvalpekøber har sat dig ind i, hvad det vil indebære at anskaffe sig en Jack Russell Terrier.
I den forbindelse er du altid velkommen til at søge råd og vejledning hos os inden anskaffelsen.

Som hvalpekøber hos Haus Hesselbjerg’s, forventer vi at I er klar til at give jeres nye hvalp et langt, blivende og lykkeligt hundeliv.
Et liv hvor hvalpen vil blive passet på bedste vis. Med masse af kærlighed, et godt foder, god motion og træning samt regelmæssigt dyrlægetjek og vaccination.

Vi ser gerne at vores hvalpekøbere får deres hvalp øjenlyst og testet for Patella Luxation. Og lader dette resultat registrerer hos Dansk Kennel Klub – Når hvalpen er et år, men det er ikke et krav.

3 hanhvalpe fra A-kuldet